DA DA EN EN

Job & karriere

Montagemedarbejder

Til vores montageafdeling søger vi en engageret montagemedarbejder.

Du skal forvente en virksomhed med fart på hvor der vil være mange forskellige typer af opgaver indenfor montage. Vi er en lille virksomhed med 20 ansatte, som har fokus på at din arbejdsplads skal være et rart sted at være. Hos os er man en holdspiller og vi hjælper hinanden med at få hverdagens opgaver til at lykkes. Vi har en uformel omgangstone og du vil indgå i et mindre team af erfarne og dygtige kolleger

Jobprofil

Du bliver en del af vores erfarne montage team, hvor kvalitet og omhyggelighed er nøgleord.

Dine primære opgaver bliver:

  • Montage af belysningsarmaturer
  • Planlægning og koordinering internt i teamet og i samarbejde med produktionen og salgsafdelingen
  • Udvikling og optimering af processerne omkring montageafdelingen
  • Diverse ad hoc opgaver

Person profil

  • Fiks på fingrene, gerne tidligere erfaring med montage
  • Har du viden eller tidligere erfaring inden for belysningsbranchen er dette en fordel
  • Du er tålmodig og empatisk men samtidig resultatdrevet og udviklingsorienteret. Du ser lyst på tilværelsen og nyder at gå forrest i samarbejdet med dine dygtige kolleger
  • Stabil, pligtopfyldende, fleksibel og omgængelig
  • Struktureret, har ordenssans og kan bevare overblikket når det brænder på

Virksomheden:
David Super-Light A/S er grundlagt i 1970. Vi designer, udvikler, producerer og sælger udendørs belysningsprodukter af høj kvalitet til brug i det offentlige rum samt til private. David Super-Light A/S er en væsentlig medspiller på markedet for professionelle belysningsløsninger til projektmarkedet

Vi holder til i Hedensted tæt på E45 i nye og moderne lokaler

Arbejdstid:
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer

Mandag-tirsdag: kl. 6.30-15.15
Onsdag-torsdag: kl. 6.30-14.45
Fredag: kl. 6.30-13.15

Løn:
Efter nærmere aftale

Kontakt:
Mark Beyer
+45 2769 1919 / produktion@davidsuperlight.dk