Leveringspolitik
-
Gyldighed
1.1 Nærværende almindelige salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet skriftligt
er aftalt. Udefrakommende prisstigninger som har indvirkning på omkostningerne for David Super-Lights produkter, kan gøre
det nødvendigt at udstede en yderligere prisstigning fra dag til dag, uden varsel.
1.2 Ved uoverensstemmelse mellem parternes individuelle betingelser er sælgers almindelige salgs- og leveringsbetingelser
gældende.
-
Tilbud og mellemsalg
2.1 Alle afgivne skriftlige tilbud er bindende i 30 dage, således at tilbuddet skal være accepteret 30 dage fra dateringen af
tilbuddet.
2.2 Alle tilbud vedrørende lagervarer afgives dog med forbehold for mellemsalg, indtil købers accept er fremkommet.
-
Pris
3.1 Alle priser angives i danske kroner excl. moms, lyskildeafgifter, Energitillæg & WEEE-afgifter, og køber må tåle prisændringer
som følge af ændringer i told, skatter, valutakurser, afgifter og lignende.
3.2 Hvis der er aftalt salg i udenlandsk valuta, forbeholder sælger sig prisændringer som følge af ændringer i valutakurser i
nævnte tidsrum.
3.3 Såfremt leverancen er en successiv leverance, forbeholder sælger sig prisændringer i henhold til ovennævnte pkt. 3.1. og
pkt. 3.2. for hver enkelt delleverance, med mindre andet skriftligt er aftalt. I den anledning er sælger berettiget til delvis
fakturering.
-
Salgsmateriale
4.1 Alle oplysninger og data i sælgers generelle salgsmateriale, herunder kataloger, prislister, tegninger, beskrivelse, tekniske dokumenter
og lignende, kan hverken direkte eller indirekte anses for at indeholde garantier og er kun bindende i det omfang,
aftalen udtrykkeligt henviser til disse.
4.2 Sælger har eneret til alt sådant materiale, som ikke må udleveres til tredjemand uden samtykke.
-
Betaling
5.1 Betaling skal ske ud fra betalingsbetingelserne på fakturaen. Faktura sendes pr mail eller pr post.
5.2 Efter forfaldsdagen beregnes rente med 2% pr. påbegyndt måned samt rentes rente.
5.3 Såfrem levering forhindres som følge af købers forhold, sker opbevaring på købers risiko, ligesom der debiteres lagerleje, og
købesummen forfalder til betaling.
5.4 Køber er ikke berettiget til at modregne i købesummen, med mindre modkravet skriftligt er anerkendt af sælger.
5.5 Hvis købers betalingsevne efter sælgers opfattelse forringes væsentligt efter tilbuddets afgivelse, er sælger berettiget til, som
betingelse for ordrens udførelse at kræve sikkerhedsstillelse for købesummen.
-
Ejendomsforbehold
6.1 I ethvert tilfælde, hvor der ydes nogen form for kredit, anses salg for sket med ejendomsforbehold således, at leverancen
forbliver David Super-Light A/S’ ejendom indtil hele købssummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt.
-
Levering
7.1 Aftalte leveringsklausuler skal fortolkes i overensstemmelse med de Incoterms, der er gældende ved aftalens indgåelse.
Medmindre andet skriftligt er aftalt, sker leveringen ex work [fabrik].
7.2 Såfremt der er truffet aftale om at sælger forestår installeringen, er køber forpligtet til at forberede installeringen og installationsstedet,
herunder stille fornødent mandskab til rådighed i den anledning, sikre at nødvendig elforsyning er ført frem til
installationsstedet samt overholde offentlige forskrifter, herunder miljø- og sikkerhedsforskrifter.
-
Emballage
8.1 EURO-paller, EURO-pallerammer og speciel emballage faktureres køber. Fakturerede engangspaller tages IKKE retur.
Afhængig af hvor mange produkter køber skal have leveret afgør sælger om paller/pallerammer er nødvendig eller ej. Tilbagelevering
af EURO-paller er købers eget ansvar.
-
Ansvar for forsinkelser
9.1 Levering inden for 48 timer efter aftalt leveringstidspunkt betragtes ikke som forsinkelse.
9.2 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenstab, indtrådt hos køber eller tredjemand som
følge af forsinkelse.
9.3 Sælger er desuden ikke ansvarlig for forsinkelse, medmindre det kan godtgøres, at forsinkelsen kan tilregnes sælger eller
andre for hvem sælger er ansvarlig, som uagtsomt.
9.4 Angivelse af leveringsterminer er fastsat efter bedste skøn, men sælger forbeholder sig ret til at udskyde terminer på grund af
omstændigheder, som angivet i punkt 15.
-
Ansvar for mangler
10.1 Ved levering har køber pligt til straks inden det solgte tages i brug at foretage forsvarlig undersøgelse af det solgte og kan
ikke senere påberåbe sig mangler, der ved en sådan undersøgelse burde være opdaget af køber. Der skal endvidere løbende
ske forsvarlig kontrol i forbindelse med vedligeholdelse.
10.2 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenstab, indtrådt hos køber eller tredjemand som
følge af mangler ved det solgte.
10.3 Sælger er berettiget til at foretage afhjælpning af eventuelle mangler eller omlevering inden for rimelig tid.
10.4 Såfremt afhjælpning eller omlevering ikke kan finde sted, forbeholder sælger sig ret til at meddele forholdsmæssigt afslag,
uden at køber kan gøre yderligere krav gældende.
-
Reklamationer
11.1 Ved mangler/forsinkelse skal køber uden ophold efter levering skriftligt reklamere over for sælger.
11.2 Køber mister retten til at påberåbe sig mangler ved det solgte, hvis reklamation ikke har fundet sted inden for 10 dage efter
manglerne er opdaget eller burde være opdaget.
11.3 Såfremt der konstateres mangler ved produktet på grund af fejl i konstruktion, materiale eller fremstilling, vil David Super-
Light A/S ombytte varen snarest muligt. Fragtomkostninger i forbindelse med ombytningen afholdes af David Super-Light
A/S. Øvrige omkostninger, herunder op- og nedtagning, fejlsøgning afholdes ikke af David Super-Light A/S.
11.4 Reklamationer vedr. transportskader skal rettes til transportselskabet straks efter varens modtagelse. Er der mistanke til en
evt. transportskade på det modtagne skal alle fragtpapirerne underskrives ”med forbehold”
11.5 Jfr. punkt 12.2
11.6 Defekte produkter som har været taget i brug skal sendes retur til reparation hos David Super-Light. David Super-Light
ombytter ikke defekte produkter, men står for reparation af eksisterende.
11.7 Såfremt andre end David Super-Light A/S udbedrer eventuelle fejl/mangler ophører reklamationsretten medmindre andet er
aftalt.
-
Garanti
12.1 Sælger yder 10 års garanti mod rustgennemslag på lampens udvendige metaldele, forudsat at reklamationen finder sted
senest 10 år efter købsdatoen og alene mod forevisning af behørig dokumentation for købet. Garantien omfatter alene omlevering
af det solgte og således ikke følgeomkostninger, herunder reparationsomkostninger.
12.2 Garantien dækker ikke forhold, som følge af kondensvand, manglende vedligeholdelse, fejlagtig anvendelse, egne reparationer
eller force majeure, jfr. punkt 15.
12.3 Ved omlevering løber garantien fra den oprindelige købsdato.
12.4 Ved omlevering vil alene den fejlbehæftede del blive omleveret, uanset at der kan være mindre forskelle i farve, design eller
lignende.
12.5 Ovennævnte garanti gælder udelukkende effekter i varmgalvaniseret stål. Øvrige materialer såsom rustfri stål og emner i
pulverlakeret udførelse er således ikke omfattet af 10 års garanti mod rustgennemslag.
12.6 Ovennævnte garanti bortfalder såfremt effekterne er monteret i bede eller områder med LECA, træflis eller tildækket af jord.
-
Returvarer
13.1 Standardprodukter, der ikke har været taget i brug, tages retur indenfor 14 dage efter fakturadato. Der skal laves en forudgående
aftale at en vare kommer retur. Ordrenr. påføres pakken eller fakturakopi medsendes ved returneringen.
13.2 Kreditering sker med den oprindelige købspris fratrukket 25%, dog minimum 100,- kr.
13.3 Varer der ikke længere indgår i David Super-Lights sortiment, eller som er fremstillet specielt efter købers tegninger eller
beskrivelse tages ikke retur.
13.4 Såfremt varer omfattet af punkt 13.3 er fejlhæftede gælder bestemmelserne vedr. reklamationer som angivet i punkt 11.
-
Produktansvar
14.1 For defekter ved det solgte hæfter sælger alene i det omfang, det fremgår af ufravigelige lovbestemmelser.
14.2 Sælger hæfter endvidere kun for personskade, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser, begået
af sælger eller andre, for hvem sælger er ansvarlig.
14.3 Sælger er ikke ansvarlig for købers anvendelse af det solgte, ligesom sælger ikke hæfter for tingskade efter leveringen og i
øvrigt ikke for skade, der indtræder, medens det solgte er i købers besiddelse.
14.4 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andre økonomiske konsekvenstab, indtrådt hos køber eller tredjemand som
følge af defekt ved det solgte.
14.5 Såfremt sælger måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde sælger skadesløs, i det
omfang det følger af ovenstående.
14.6 Køber er forpligtet til at lade sig sagsøge ved samme værneting og efter samme lovvalg som sælger.
14.7 Hvis tredjemand fremsætter krav om produktansvar mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom.
-
Force majeure
15.1 Sælger hæfter ikke for hel eller delvis forsinkelse eller manglende opfyldelse som følge af force majeure, herunder krig, oprør,
strejke, lockout, blokade, eksportforbud og importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, brand,
hærværk, naturkatastrofe eller lignende omstændigheder, som sælger ikke har kunnet undgå, og hvis følger sælger ikke har
kunnet afværge.
15.2 Sælger skal uden ugrundet ophold skriftligt underrette køber om sådanne omstændigheder.
15.3 Hver af parterne kan ansvarsfrit skriftligt annullere aftalen, når opfyldelsen har været umulig mere end 2 måneder på grund
af force majeure.
-
Erstatningsbegrænsning
16.1 Sælger hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab, indtrådt hos køber eller tredjemand uden hensyn til,
hvorvidt et ansvar skyldes forsinkelse, mangels- eller produktansvar. For så vidt angår mangelansvar kan erstatningen max.
andrage købesummen, medens erstatningen vedrørende forsinkelse max. kan andrage 7,5% af købesummen.
-
Lovvalg og værneting
17.1 Enhver uoverensstemmelse mellem parterne afgøres efter dansk ret, dog skal den internationale købelov (CISG) ikke finde
anvendelse og med Retten i Vejle som værneting.
Der tages forbehold for evt. trykfejl.
David-Super-Light A/S
Ver. 30.09.2024